førstehjælp

Førstehjælp til småbørn

Søndag 28. oktober kl. 10 – 12

Brunch med førstehjælp

Kulturens Venner i Engesvang indbyder til arrangement med mad og førstehjælp i, hvordan man tackler, hvis et barn kommer ud for en ulykke

Forældre til børn i Engesvang får nu hjælp til at kunne tackle den svære situation, hvis deres børn kommer til skade.

Kulturens Venner indbyder søndag 28. oktober til en familievenlig brunch, hvor der også bliver orienteret om, hvad man gør, når og hvis et barn kommer til skade, fortæller Niels-Jørn Kristensen, som er i bestyrelsen for Kulturens Venner – og til hverdag er ansat i redningsberedskabet, hvor han er førstehjælpsinstruktør.

– Et ulykkeligt og grædende barn, der er kommet til skade, har brug

Niels-Jørn Kristensen
Niels-Jørn Kristensen

for en voksen, der stille og roligt hjælper barnet. Derfor er det vigtigt at få ro på situationen, at få et overblik over skadens omfang og dernæst at tage sig af barnet, siger Niels-Jørn Kristensen.

Og at der er grund til at forberede sig på den dag, det sker, kan man se af statistikkerne. Fire af fem (80 procent) danske børn kommer inden de er fyldt 15 år ud for en ulykke, så de skal på skadestue eller til læge.

Niels-Jørn Kristensen oplyser at han ved arrangementet 28. oktober blandt andet vil fortælle om førstehjælpens fire hovedpunkter.

Man vil høre om de mest almindelige børneskader: fremmedlegeme i luftvejene, forbrænding og slag mod hovedet.

Man får demonstreret kunstigt åndedræt og hjertemassage med særligt henblik på spædbørn.

Desuden vil der også blive informeret om hjertestartere, hvordan de virker, og hvor man finder dem i Engesvang.

– Det skal samtidig være en hyggelig formiddag, så vi kombinerer det med brunch, hvor man får serveret lidt lække mad, alle kan li’, siger Niels-Jørn Kristensen.

Entre: 50 kr. inkl. brunch.

Billetter på www.engesvangkultur.dk og Dagli’Brugsen.