Jazzcafe med Hot & Sweet Jazz Band

Torsdag 3. september kl. 19.30

Kulturens Venner åbner igen efter corona-pausen med en hyggelig aften i samarbejde med JazzCafe Engesvang.

Der bliver lidt begrænsninger i form af, at der kun må være 60 i salen, og alle skal sidde ned på de stole, der er sat frem. Men stemningen bliver god som altid.

Det er jazzcafeens husorkester, Hot & Sweet Jazz Band, der vil servere god gammel traditionel jazz tilsat en masse swingnumre. Og måske også nogle gamle danske evergreens.

Orkestrets besætning er Jørn Pagh (klarinet og sang), Jens Ove Retz Johansen (tenorsax og sang), Leif Hansen (piano), Harry Nielsen (guitar og banjo), Ove Rasmussen (bas), Ib Dejgaard (trommer) og Torben Sørensen (trompet).

Der er gratis adgang, men dørene lukkes, når der er 60 indenfor.