Hot & Sweet i Kulturens Venner

JazzCafe med Hot & Sweet Jazz Band

Torsdag 5. september kl. 19.30

Denne koncert er startskuddet på den 6. sæson for JazzCafe Engesvang med husorkesteret Hot & Sweet Jazz Band. Der spilles god gammel traditionel jazz tilsat en masse swingnumre, og måske også nogle gamle danske evergreens. Orkestrets besætning er Jørn Pagh (klarinet og sang), Jens Ove Retz Johansen (tenorsax og sang), Leif Hansen (piano), Harry Nielsen (guitar og banjo), Ove Rasmussen (bas), Ib Dejgaard (trommer) og Torben Sørensen (trompet).

Og husk, der er – som altid i JazzCafe Engesvang – gratis adgang for alle