Creole Catz

JazzCafe med Creole Catz

Torsdag 7. november kl. 19.30

Så er der igen dømt jazz og boogie. Creole Catz spillede også i JazzCafe Engesvang i sidste sæson. Og det var en kæmpe succes. De spiller musik i stilen fra Louis Prima og Louis Jordans tid. Men også solid traditionel jazz er på repertoiret. Orkesterets musikere har stor erfaring fra de danske og udenlandske jazzscener, bl.a. i New Orleans, hvor musikerne i Creole Catz har fundet inspiration til at spille den medrivende glade jazz.

Creole Catz består af Stig Fisker (trompet, guitar, banjo og vokal), Kim Jensen (klarinet og sax), Nicolai Øgendahl Brandt (piano), Ivan Laugesen (kontrabas) og Mads Holck Mogensen (trommer).

Og husk, der er – som altid i JazzCafe Engesvang – gratis adgang for alle.