Tættere på kærlighedens mange aspekter

Kærlighed er mange ting. Det er ikke mindst noget med hormonstoffer, der udskilles i reptilhjernen. – Den del af hjernen, der er mere eller mindre ens hos alle dyr. Krokodiller har den. Bankdirektører har den også. Det er den del af hjernen, der får os til at elske andre.

Det ar noget af det, journalisten og musikeren Troels Witter fra Them kunne fortælle, da han fredag aften sammen med sin musikmakker Allan Østerdahl gav koncertforedrag i kulturhuset Den Gamle Biograf i Engesvang.

De fortalte om forskellige aspekter af kærlighed, og de spillede danske musiknumre om kærlighed. Blandt andet blev det til prøver på de to topscorer fra en undersøgelse, Danmarks Radio engang lavede om Danmarks bedste kærlighedssang. Nummer et var Kim Larsens ”Kvinde min” og på andenpladsen kom ”Kald det kærlighed” af Lars Lilholt.

Interessant nok er begge sange ikke lyserøde sange om sukkersød kærlighed, berettede Troels Witter. Fortælleren i ”Kvinde min” er en sjuft, og ”Kald det kærlighed er skrevet på bunden af en skilsmisse. Og dog fortæller teksterne noget væsentligt om kærlighed.

Det lagde man mære mærke til i denne koncert, hvor musikken var arrangeret meget anderledes end originalerne, så publikum bedre opfattede ordene.

Historierne og musikken blev ledsaget af billeder, film og tekster, blandt andet citater af filosoffer og digtere.

Efter koncertforedraget blev de cirka 40 tilhørere trakteret med en tapas med seks små retter.

Der er flere billeder fra arrangementet i dette album: https://photos.app.goo.gl/1B2TkB71AfAcwgPH8