24/10 2023: Naturvidenskabeligt foredrag om hjernen

Vores hjerne består af over 100 mia. celler som kommunikerer med hinanden i komplicerede netværk. Men hvordan hjælper hjernen os med at lære nye færdigheder og med at navigere i en stadig mere kompleks verden? Og hvorfor svækkes disse evner undertiden med alderen?

Hør om hvordan forskerne de seneste årtier har opnået en række gennembrud i vores forståelse af hjernen – takket være bl.a. teoretisk fysik og avanceret skanner-teknologi. Vi har nu en omfattende viden som dagligt kommer patienterne til gode.

Foredraget vil give et indblik i den nyeste viden om hjernen, dens funktion, og om årsagerne til de hjernesygdomme som forskerne arbejder på at forebygge.

Vi serverer suppe til 30 kr. kl: 18.30.
Foredraget starter kl: 19.00.
Der kan købes kaffe, øl, og vand i baren.
Gratis adgang.